Jul 10, 2010

Swim, tan, relax

Jeg har ikke rigtig været meget i vandet de sidste par år, og slet ikke i Danmark. Kombinationen af koldt vand, vandmænd (min største fobi) og at jeg ikke har haft lyst til at flashe mine yppige former, har gjort at jeg har holdt mig lidt på afstand til stranden. Og det på trods af, at mine forældre har et rigtig hyggeligt sommerhus lige ud til vandet. Da jeg var dernede med pigerne for en uge siden, var det dog så varmt og så hyggeligt at jeg ikke kunne holde mig tilbage længere. Og som mine veninder sagde: Det er jo kun os piger. Så jeg tog modet til mig og glemte alt om, hvad andre mon tænkte om mig. For helt ærlig: Hvis de har et problem med at jeg som stor pige også gerne vil køles af og ikke rende rundt i kartoffelsække for at skåne deres sarte øjne, så er det sgu da netop deres problem og ikke mit! Bare det at gøre det, at vise mig frem i badedragt, smide mig i bølgen blå og ligge og sole mig på stranden var en befrielse i sig selv. Og på underlig vis gav det mig en form for boost. Jeg følte lidt, at hvis jeg kunne klare det her, så kunne jeg klare hvad som helst! Eneste minus var, at jeg rendte rundt i en 3 år gammel badedragt som langt fra sidder godt længere. Og da jeg gerne vil gentage successen og blive ved med at blive mere selvsikker, så har jeg bestilt en sød ny sag:



Swimsuit: Evans £29,50

Den kommer på ingen måde til at sidde på mig som den gør på modellen her, men jeg synes at badedragten er virkelig cute. Den har lidt "tummy control" og så har jeg bestilt den i en F-G skål - hos Evans hedder det i badetøj "FLR" (fuller). Så jeg håber at jeg får en pæn kavalergang i den, det giver også illusionen af lidt mere talje. Noget min æbleform kunne drage nytte af! Nu må den bare gerne komme hurtigt, så jeg kan få nydt det lækre vejr vi har for tiden.

I haven't exactly been to the beach much in the past couple of years, due to a combination of cold water, jellyfish (my biggest phobia) and lack of self-esteem. But I've decided that nobody should judge me on my looks, myself included. I need to go for a nice dip in the summer heat just as everyone else does, so I've ordered a new swimsuit to boost my confidence even more and help me look stylish on the beach. Let the haters hate, I'm on my way to bigger self-acceptance.

1 comment:

  1. Den badedaragt er da helt fantastisk! :)

    Tag et kig på min blog? kaysens.blogspot.com

    ReplyDelete