Feb 17, 2012

Every body is a "right" body

Tre af mine veninder og jeg, sommeren 2011. Læg mærke til, at vi alle ser forskellige ud, men at vi alle er lige glade!

Der har i løbet af den seneste uge været en debat i blogland omkring kropsidealer. Det hele startede med et indlæg hos den svenske blogger, Blondinbella, hvor hun viste feriebilleder af sig selv i bikini. Bella har mave og hofter, og er eftersigende en størrelse 40/42. Og det, at hun viste sig i bikini, skabte furore! Hun fik over 1400 kommentarer på billederne, og de var ikke allesammen lige flinke. De danske bloggere Kia fra Fierce og fattig og Katrine fra Trés Chic Clique tog efterfølgende emnet op på deres blogs og facebooksider (og mange andre bloggere fulgte efter, f.eks. Miss Jeanett), og Katrine viste billeder af sig selv fra dengang hun var mindst (og havde det skidt), og fra i dag i bikini (hvor hun har det godt). Hun viste ligeledes nogle af de kommentarer hun havde fået angående sin vægtøgning. Kommentarer der sagde, at hun burde tage mere hånd om sig selv igen og træne mere, samt at hun kunne være så smuk, hvis bare hun tabte sig igen (!?!). Kia og Katrine var i Go' morgen Danmark i tirsdags, for at diskutere selv samme emne: kropsidealer og kvindekroppe (se videoen her). Alle tre piger er, efter min bedste overbevisning, helt almindelige, smukke og naturlige piger. Jeg synes at det er så forfærdeligt, som der sidder kujoner ude bag skærmene, som har så dårligt selvværd og keder sig så meget, at de skal svine bloggere, eller andre mennesker til - og som oftest ikke engang har nosserne nok til at stå frem med navn. Får vi ikke nok kropshysteri presset ned over hovedet igennem medierne? De skandinaviske skønhedsmagasiner er nogle af de værste i verden mht. ikke at vise alsidige typer af kvindekroppe. Den nye generation vokser op med endnu større pres omkring, at skulle se ud på en bestemt måde, end vi gjorde. De er børn af massemedietiden, og konfronteres dagligt med hundredvis af billeder på, hvordan de selv burde se ud. Urealistiske, manipulerede og overbehandlede billeder. Det er jo helt forskruet, hvordan de unge tror at de bør se ud i dag, for at være noget værd som mennesker. Et rigtig godt alternativ til skønhedsmagasinernes photoshoppede amazoner, er bloggerne. Almindelige piger i alle højder og drøjder. Men i stedet for at anerkende den almindelige kvindekrop (og med almindelig mener jeg ikke en bestemt størrelse, men en naturlig krop, der ej er blevet leget med i photoshop), så bliver pigerne svinet til!

Jeg bliver nødt til at spørge; hvad blev der dog af søsterkærligheden - sammen er vi stærkere? Burde vi ikke netop tage hinanden i hånden på bedste halvfjerdser-manér og bakke vores medsøstre op? Lad os dog applaudere både de tynde, tykke, høje og lave. Lad os starte en revolution og vise modemagasinerne, at vi ikke vil finde os i, at blive tvunget ned i en bestemt størrelse! Lad os forlange et nuanceret billede af kvindekroppen, et realistisk billede, hvor der er plads til forskellighed. For sådan ser verden nu engang ud! 

I min optik findes der ikke en "rigtig" kvindekrop - alle kvinder er rigtige kvinder - alle kvinder, i alle størrelser, er noget værd. Alle er vi smukke på vores helt egen, unikke måde. Der findes ikke en anden dig derude i den store verden, så hvorfor bruge din tid på at hade den eneste dig der findes? Lad også være med at hade andre kvinder for, hvordan de ser ud. Hvis du ikke bryder dig om, hvad du ser, så kig den anden vej. Der er ingen der er tjent med hadefulde kommentarer, heller ikke de der er pakket ind som velmenende råd. Lev og lad leve! Der skal være plads til os alle, for der er nu engang ingen der er ens. Og hvor ville verden dog også være et kedeligt sted, hvis vi var. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor stor en rolle medierne spiller i dette had. For hvis vi blev udsat for flere forskellige typer kvindekroppe i de glitrende blade, så ville vi uden tvivl acceptere vores egen, og dermed også andres krop, i højere grad.

Hvorfor er det egentlig også så svært at forstå, at man ikke får det bedre med sig selv ved at nedgøre andre? Jeg fatter det virkelig ikke. Kom nu ind i kampen, de damer! Og ja, jeg lægger tryk på damer, for det er hovedsageligt kvinder der tager del i denne debat. Kvinder er simpelthen så kritiske og bitchy overfor hinanden, at det halve kunne være nok. Og dermed er vi med til at forstærke det forskruede billede, som medierne præsenterer som "den perfekte krop", som de fleste af os jagter (forgæves) livet igennem. Tænk på, hvor meget energi og tid vi spilder på, at fokusere på alt det der er galt med os. Tror vi virkelig, at det er dét vi vil se tilbage på med stolthed når vi bliver gamle? Er det virkelig, hvad vi vil huske som det bedste i vores liv: at vi nåede et bestemt tal på vægten, eller en bestemt størrelse i nakken? Jeg tror det næppe. Det vi vil se tilbage på sent i livet er alle de smil, solnedgange, kys, omfavnelser, grin og gode oplevelser vi har haft. Og om vi så var en størrelse small eller en xxl på de givne tidspunkter, vil ingen betydning have. Men det vil selvrespekten og kærligheden tilgengæld - især kærligheden til dig selv, for du får kun én chance her i livet. 

Så tag dog det ekstra stykke chokolade, som du ellers fornægter dig selv, snup et glas vin på en hverdag og giv et kompliment til en fremmed. Tag med kollegaerne på café, dans til den lyse morgen med veninderne, vær god ved dig selv og smil til dit spejlbillede. For hold da kæft, hvor ser du bare fantastisk ud, kvinde!

- Rikke (størrelse fuck-hvor-er-jeg-ligeglad-jeg-har-det-sgu-dejligt!)


There's a debate going in the danish blogging community, about what size is the right size and when you're "a real woman". In my opinion every body is beautiful and everyone deserves to be loved. Self-love is the biggest gift we can give ourselves and one another. So don't be so harsh on yourself or any other female in your life, we get enough pressure from the media as it is. You are beautiful, woman!

26 comments:

  1. I fucking <3 you! Og du er hamrende lækker! AMEN!

    ReplyDelete
    Replies
    1. I fucking <3 you, too! Tak, dame!!!

      Delete
  2. det bedste der er blevet sagt om en debat der ellers er kørt fuldstændig af sporet :-)
    you go girl!
    bare der dig var nogle flere som dig! :-)

    ReplyDelete
  3. Til dato det bedste indlæg, jeg har læst, om hele denne debat :)

    ReplyDelete
  4. Det er sandheden! Og jeg kunne på ingen måde være mere enig! <3

    Xx Mette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det dejligt at høre, Mette! <3

      Delete
  5. Hear, hear! Kan inte tänka mig nåt sorgligare än att låta utseendet styra livet. Vi har 1 liv. Är det låren som ska bestämma? Lyft blicken. Se att världen inte snurrat runt dig och dina mått. Mycket bra inlägg!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak, Ida. Og jeg er helt enig med dig! Nyd det liv du har for fanden :-D

      Delete
  6. Hvor er det godt skrevet Rikke :)

    ReplyDelete
  7. Rigtig fint indlæg du har skrevet her! :)
    Er enig med dig i langt det meste! For mig handler, det ikke om at man er mere værd som mennesker hvis man er st. 34-36-38 nej, det er jo op til den enkelte. - og alt skal jo heller ikke handle om udseende, for om man er noget værd eller ikke!!! Jeg selv har det dog ikke godt, hvis jeg kommer over 38, Jeg er ikke som Katrine som du nævner, jeg har det bedst når jeg træner og tænker over hvad jeg spiser, dermed ikke sagt at jeg er fanatisk (for det har jeg været engang, så kender godt forskellen, og jeg købte da også en pose lakridser på vej hjem fra studiet i dag).
    Men det handler også for mig om at holde mig sund, og føle mig lækker, og det gør jeg ikke hvis jeg er i en st. 40 eller over st. 28 i bukser. Fedt at der er andre der har et mere afslapper forhold til dette! (kan diskuteres om jeg ikke også burde have dette, men lad nu det ligge) :-) Og rigtig fint blogverden har sat så stort fokus på det, den seneste tid. - det er der tydeligvis behov for, med de onde kommentere folk kan komme med, hvilket er skrammende.

    Helt enig i, at man skal se ud som man selv har lyst til, og magasinerne kunne godt være mere fokuseret på den magt de har.. Men hvis man fx. ser på Vouge denne måned, har de ADELE på forsiden, og hun er jo ikke ligefrem den slankeste, men hun ser jo stadig fantastisk ud. Så tror der er ved at ske et lille skift.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak, Cecilie. Jeg mener bestemt også, at alle skal gøre, som de selv har det bedst med. Hvis det gør dig lykkeligst at træne og tælle kalorier, så er det jo som det skal være :-) Jeg mener bare ikke, at man skal lade det styre ens liv og lykke, hvis du forstår? Alle har ret til et personligt forhold til deres krop, og der er forskellige måder at være god ved den på. Jeg synes også at det er godt at der er kommet fokus på kropsdebatten, det er virkelig tiltrængt.

      Jeg ved godt at der så småt er ved at ske et lille skift, især i udlandet. Men Adele har tabt sig ret meget på det seneste, og er desuden blevet photoshoppet helt vanvittig meget i Vogue. Det er en start, men vi har stadig lang vej endnu!

      Tak for dit besyv! :-)

      Delete
    2. Du skriver godt for sagen i hvert fald! :) og fedt så mange ser det som en meget vigtig opgave. :) For den har da virkelig slået rod, også i medierne, hvor man snakker om de unge der ikke vil bade sammen efter gymnastik, fordi de er bange for hvad der bliver tænkt om dem - det er det sørgeligste af det hele, at så mange har stor mangel på selvværd. (men kender dog til følelsen)..

      Tak for fin blog!! :-)

      Delete
  8. HALLELUJA! Hvor er det smukt skrevet Rikke!!

    ReplyDelete
  9. Dejligt indlæg Rikke! Har været en lille smule træt af at debatten blev ført af piger der har helt "socialt acceptable" kroppe. Hvad med at den blev ført af folk, der falder bare lidt mere end fem kilo uden for "normalen". Jeg har ikke taget den op på min blog, da jeg allerede har lavet et indlæg hvor jeg er hudløst ærlig om mig og min krop(http://marilynscloset.dk/2012/01/22/med-hoved-og-hjertet-pa-bloggen/). Jeg ønsker nemlig også at startet en kroprevolution, så vi kvinder kan stoppe med at hade os selv eller hinanden!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Vi to sammen, Ditte. Vi skal sgu nok få gang i den revolution. Har læst dit indlæg - det er skønt, ligesom du selv! :-*

      Delete
  10. Sikke et velskrevet indlæg, og du har så meget ret...
    Og tak fordi du lige mindede mig om at jeg skal have det sjovt og smile meget mere...

    ReplyDelete