Tre af mine veninder og jeg, sommeren 2011. Læg mærke til, at vi alle ser forskellige ud, men at vi alle er lige glade!
Der har i løbet af den seneste uge været en debat i blogland omkring kropsidealer. Det hele startede med et indlæg hos den svenske blogger,
Blondinbella, hvor hun viste feriebilleder af sig selv i bikini. Bella har mave og hofter, og er eftersigende en størrelse 40/42. Og det, at hun viste sig i bikini, skabte furore! Hun fik over 1400 kommentarer på billederne, og de var ikke allesammen lige flinke. De danske bloggere
Kia fra Fierce og fattig og
Katrine fra Trés Chic Clique tog efterfølgende emnet op på deres blogs og facebooksider (og mange andre bloggere fulgte efter, f.eks.
Miss Jeanett), og Katrine viste billeder af sig selv fra dengang hun var mindst (og havde det skidt), og fra i dag i bikini (hvor hun har det godt). Hun viste ligeledes nogle af de kommentarer hun havde fået angående sin vægtøgning. Kommentarer der sagde, at hun burde tage mere hånd om sig selv igen og træne mere, samt at hun kunne være så smuk, hvis bare hun tabte sig igen (!?!). Kia og Katrine var i Go' morgen Danmark i tirsdags, for at diskutere selv samme emne: kropsidealer og kvindekroppe (se videoen
her). Alle tre piger er, efter min bedste overbevisning, helt almindelige, smukke og naturlige piger. Jeg synes at det er så forfærdeligt, som der sidder kujoner ude bag skærmene, som har så dårligt selvværd og keder sig så meget, at de skal svine bloggere, eller andre mennesker til - og som oftest ikke engang har nosserne nok til at stå frem med navn. Får vi ikke nok kropshysteri presset ned over hovedet igennem medierne? De skandinaviske skønhedsmagasiner er nogle af de værste i verden mht. ikke at vise alsidige typer af kvindekroppe. Den nye generation vokser op med endnu større pres omkring, at skulle se ud på en bestemt måde, end vi gjorde. De er børn af massemedietiden, og konfronteres dagligt med hundredvis af billeder på, hvordan de selv burde se ud. Urealistiske, manipulerede og overbehandlede billeder. Det er jo helt forskruet, hvordan de unge tror at de bør se ud i dag, for at være noget værd som mennesker. Et rigtig godt alternativ til skønhedsmagasinernes photoshoppede amazoner, er bloggerne. Almindelige piger i alle højder og drøjder. Men i stedet for at anerkende den almindelige kvindekrop (og med almindelig mener jeg ikke en bestemt størrelse, men en naturlig krop, der ej er blevet leget med i photoshop), så bliver pigerne svinet til!
Jeg bliver nødt til at spørge; hvad blev der dog af søsterkærligheden - sammen er vi stærkere? Burde vi ikke netop tage hinanden i hånden på bedste halvfjerdser-manér og bakke vores medsøstre op? Lad os dog applaudere både de tynde, tykke, høje og lave. Lad os starte en revolution og vise modemagasinerne, at vi ikke vil finde os i, at blive tvunget ned i en bestemt størrelse! Lad os forlange et nuanceret billede af kvindekroppen, et realistisk billede, hvor der er plads til forskellighed. For sådan ser verden nu engang ud!
I min optik findes der ikke en "rigtig" kvindekrop - alle kvinder er rigtige kvinder - alle kvinder, i alle størrelser, er noget værd. Alle er vi smukke på vores helt egen, unikke måde. Der findes ikke en anden dig derude i den store verden, så hvorfor bruge din tid på at hade den eneste dig der findes? Lad også være med at hade andre kvinder for, hvordan de ser ud. Hvis du ikke bryder dig om, hvad du ser, så kig den anden vej. Der er ingen der er tjent med hadefulde kommentarer, heller ikke de der er pakket ind som velmenende råd. Lev og lad leve! Der skal være plads til os alle, for der er nu engang ingen der er ens. Og hvor ville verden dog også være et kedeligt sted, hvis vi var. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor stor en rolle medierne spiller i dette had. For hvis vi blev udsat for flere forskellige typer kvindekroppe i de glitrende blade, så ville vi uden tvivl acceptere vores egen, og dermed også andres krop, i højere grad.
Hvorfor er det egentlig også så svært at forstå, at man ikke får det bedre med sig selv ved at nedgøre andre? Jeg fatter det virkelig ikke. Kom nu ind i kampen, de damer! Og ja, jeg lægger tryk på damer, for det er hovedsageligt kvinder der tager del i denne debat. Kvinder er simpelthen så kritiske og bitchy overfor hinanden, at det halve kunne være nok. Og dermed er vi med til at forstærke det forskruede billede, som medierne præsenterer som "den perfekte krop", som de fleste af os jagter (forgæves) livet igennem. Tænk på, hvor meget energi og tid vi spilder på, at fokusere på alt det der er galt med os. Tror vi virkelig, at det er dét vi vil se tilbage på med stolthed når vi bliver gamle? Er det virkelig, hvad vi vil huske som det bedste i vores liv: at vi nåede et bestemt tal på vægten, eller en bestemt størrelse i nakken? Jeg tror det næppe. Det vi vil se tilbage på sent i livet er alle de smil, solnedgange, kys, omfavnelser, grin og gode oplevelser vi har haft. Og om vi så var en størrelse small eller en xxl på de givne tidspunkter, vil ingen betydning have. Men det vil selvrespekten og kærligheden tilgengæld - især kærligheden til dig selv, for du får kun én chance her i livet.
Så tag dog det ekstra stykke chokolade, som du ellers fornægter dig selv, snup et glas vin på en hverdag og giv et kompliment til en fremmed. Tag med kollegaerne på café, dans til den lyse morgen med veninderne, vær god ved dig selv og smil til dit spejlbillede. For hold da kæft, hvor ser du bare fantastisk ud, kvinde!
- Rikke (størrelse fuck-hvor-er-jeg-ligeglad-jeg-har-det-sgu-dejligt!)
There's a debate going in the danish blogging community, about what size is the right size and when you're "a real woman". In my opinion every body is beautiful and everyone deserves to be loved. Self-love is the biggest gift we can give ourselves and one another. So don't be so harsh on yourself or any other female in your life, we get enough pressure from the media as it is. You are beautiful, woman!
.jpg)
