Feb 20, 2013

Truth be told

Som I måske har bemærket (I er i hvert fald nogle der har kommenteret på det), så har jeg tabt mig en del. Og jeg er faktisk stadig i gang. Derfor syntes jeg efterhånden at I fortjente en forklaring og en update. 
Indtil videre er det blevet til 15,5 kg siden starten af august 2012, og i alt 27,3 kg siden jeg startede bloggen i 2010. Det betyder at jeg lige nu ligger i en størrelse 46/48 foroven og en størrelse 44/46 for neden. Tidligere har jeg været en størrelse 54 foroven og en 50 forneden, så det ville være løgn at sige, at der ikke er sket noget. Jeg ved endnu ikke, hvor jeg ender henne rent vægtmæssigt, men mit ønske er at ligge i en 42/44, og at kunne passe tøj i de fleste forretninger. Umiddelbart vil jeg skyde på at jeg kommer til at tabe mig 15 kg mere. 

At tabe mig har ikke været en beslutning der kom ud af det blå, ej heller har det været forceret eller er kommet af pres udefra. Som nogle af jer ved, så er min store overvægt en følge af en depression og en spiseforstyrrelse der startede tilbage i 2005, samt genetiske betingelser og indgroede mad- og motionsvaner. Jeg har inden for de seneste par år fået det så meget bedre og er kommet så meget oven på, at jeg ikke længere følger samme mønstre som tidligere, og derved taber jeg mig faktisk stille og roligt. Nu har jeg dog sat lidt ekstra fokus på, og bruger derfor madlog.dk og går i fitnesscenter flere gange om ugen. Jeg nyder at bruge min krop, og den belønner mig med bedre kondition, større velvære og fysisk- såvel som psykisk overskud. Det skal dog nævnes at jeg stadig spiser slik og burgere, og at jeg stadig hænger i fredagsbaren eller andetsteds med mere end en enkelt øl i hånden. Jeg er ikke, og bliver aldrig, en helsefreak, og jeg mener at der skal være plads til det hele! Jeg har bare fundet en balance der passer mig ekstremt godt, og min krop modarbejder mig ikke, så det går helt naturligt nedad i vægt. 

Jeg vil altid være plus-size, og jeg vil med garanti komme til at slås med min vægt resten af livet. Men jeg har for længst affundet mig med, at jeg ikke skal være slank, og min identitet er så forbundet med hele aspektet af plus-size fællesskabet, at jeg slet ikke kan se mig selv stå uden for det. Jeg har besluttet mig for, at jeg vil leve et liv der er sundere for mig, og se, hvor det bærer mig og min krop hen. Jeg vil lade den bestemme, hvornår den har det bedst, og blive bedre til at lytte til den, og ikke de små stemmer vi allesammen hører nogle gange, som fortæller os, hvordan vi "burde" se ud (og her mener jeg både dem der argumenterer for, at man skal være slankere og dem der taler for, at man må være så stor som man vil). Jeg holder stadig på at det er op til den enkelte at afgøre, om de er tilfredse og om de hviler godt i deres krop og deres vægt. Jeg vil aldrig gøre mig til dommer over, hvordan andre burde leve og min blog vil derfor aldrig blive en vægttabsblog, og den vil aldrig opfordre jer til andet end til at elske jer selv uanset hvad. Ligegyldig hvad størrelse man bruger i tøj eller hvilket tal der står på badevægten, så fortjener vi alle at føle os smukke, smarte og elskede. Jeg vil altid kæmpe for at der skal være et større udvalg til plus-size kvinder, at der skal være større accept og forståelse for os, at vi har ret til at være her og til at kræve anerkendelse og lækkert tøj. Det er vigtigt for mig at understrege dette, uanset hvad størrelse jeg selv havner i. 

Jeg håber at I fortsat vil være med mig derude, og at I ikke tror at jeg ikke kan forholde mig til størrelsesdilemmaet når det kommer til plus-size, blot fordi jeg er blevet lidt mindre rund. Jeg har været der, jeg er der endnu og jeg arbejder med det til dagligt. Jeg forstår, og det vil jeg altid gøre.
Tusind tak for jeres støtte indtil videre - bloggen her har helt sikkert bidraget enormt meget til, at jeg har fået det så godt med mig selv!

Juli 2010: størrelse 54 foroven og 50 forneden //
July 2010: size UK 26 on top and 22 on bottom
 Juli 2012: -12 kg og størrelse 50/52 foroven og 48 forneden // 
July 2012: -12 kg and a size UK 22/24 on top and 20 on bottom
Februar 2013: -27,3 kg og en størrelse 46/48 foroven og 44/46 forneden //
February 2013: -27,3 kg and a size UK 18/20 on top and 16/18 on bottom

Many of you may have noticed that I've lost quite an amount of weight. That's why I felt like you needed an explanation and an update. I've lost 15,5 kg (33 lbs) since the beginning of August 2012 and a total of 27,3 kg (59,5 lbs) since I started my blog in 2010. However, this will never be a blog about weight loss, and it will always be body positive. This was just the right thing for me to do. 

I hope you'll stick around no matter what size I end up in, as I'll always be a plus-size girl, just a smaller one, and I'll always fight for our rights. Thanks so much for your support so far - this blog has definitely helped me feel so much better about myself!
(Please use google translate for a full translation)

30 comments:

  1. Du har helt ret! Det allervigtigste er, at man har det godt med sig selv i den størrelse man har! Du så godt ud dengang og du ser godt ud nu! :)

    Jeg kender i øvrigt selv det med at tage på pga depression. Jeg har taget omkring 30 kg på over de sidste 6 år pga medicin/trøstespisning osv. Men nu er jeg kommet til et punkt, hvor jeg gerne vil være sund og har derfor lagt livstilen om. Der er stadig plads til kage, øl og hygge, men der er også plads til motion og broccoli. Jeg gør det for MIN skyld og fordi jeg kan mærke at det er godt for min hovede, at jeg spiser sundere. Der er røget en masse cm og det er rart :)

    Thumps up til dig! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Tine, tusind tak for din kommentar! Hvor er det dejligt at høre, at du også har det bedre og at du gør det for din egen skyld. Så thumbs up til dig også!!!

      Delete
  2. Det er fandme sejt, Rikke. Og det siger jeg ikke fordi jeg mente du burde tabe dig, men fordi du selv havde lyst til det og derfor gjorde det. Alt hvad du siger er jeg SÅ enig i (selvom jeg aldrig kommer til at gå i fitness-center, det er bare ikke mig), men dine overvejelser omkring hele projektet kan jeg kun tilslutte mig. Og hvor ser du bare godt ud. :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusind tak, søde Tine! Hvor er det bare en dejlig kommentar at få :-)

      Delete
  3. Du ser SÅ godt ud!!
    kram fra Louise (aka Rø'e)

    ReplyDelete
  4. Det er så flot.
    Det er så befriende at læse din blog, fordi du har et godt forhold til din krop og hvordan man kan klæde sig. Jeg er ikke selv en plussize, men synes helt klart at der er for lidt fokus og muligheder herhjemme for de større størrelser og ALT for meget fokus på de små størrelser (det er jo nærmest børnestørrelser!!!)..

    Tak for en inspirerende blog og tillykke med det meget flotte vægttab indtil videre. Jeg er selv i gang med et lille motionsprojekt, som også gerne skulle smide nogle kg.

    Tjek evt. min blog ud:
    raintcloudsinthesky.blogspot.com

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusind tak for din kommentar, hvor er det bare fedt at høre, at min blog også kan inspirere folk der ikke er plus-size! Vi er jo netop bare allesammen mennesker!

      Pøj pøj med dit eget projekt også, we can do it :-)

      Delete
  5. Hej Rikke,

    Pga. medicinering tog jeg for nogle år siden ca. 30 kg på i løbet af seks måneder. Jeg kunne på ingen måde finde mig tilpas i min nye krop, og jeg fornægtede faktisk i lang tid, at jeg var blevet større.

    Jeg kom hurtigt til at hade tøjindkøb. Ingenting passede som det plejede. Derfor fortsatte jeg med at gå rundt i det tøj, som jeg havde kunne passe tidligere. Det var for lille, var slidt og noget af det havde faktisk huller. Jeg købte højest et eller to stykker tøj om året. Jeg hadede tøjbutikker så meget, at jeg nærmest løb ind, greb noget der måske kunne passe, betalte og skyndte mig ud af butikken.

    Så en aften i januar sidste år kom jeg af afveje ind på din blog. Jeg blev mundlam. Det var så vildt at se en plus-size (som jeg har lært at det hedder) gå op i mode og klæde sig så smart. Jeg endte med at sidde hele aftnen og se på gamle blogindlæg.

    Allerede en uge efter gjorde jeg hovedrent i tøjskabet, så alt der var for lille og slidt røg ud. Og så gik jeg på shopping! Siden har jeg fulgt din blog og er faktisk blevet glad for at shoppe. Hele min tilgang til mit udseende er ændret. Så tak for inspirationen - og jeg vil blive ved med at følge bloggen ligegyldigt din størrelse!

    Knus

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Lise,
      hold nu op, sikke en fantastisk kommentar at få! Den tager måske prisen som bedste besked nogensinde.

      Hvor er det bare helt fantastisk at høre, at min lille blog kan rykke så meget ved et andet menneske. Jeg bliver helt rørt, og ved ikke rigtig hvad jeg skal sige, andet end: sådan! Jeg er stolt af dig! Det er fandme sejt gået, at du hankede op i dig selv og sørgede for at genfinde glæden ved shopping og ved dit udseende.

      Nogle gange sker der bare ting i livet som vi ikke kan kontrollere, men vi kan prøve at kontrollere vores måde at reagere og tackle det på. Så det gør mig så glad, at du tog fat i det! Da jeg var mest deprimeret gjorde jeg præcis det samme, hvor jeg blev "ligeglad" med, hvad jeg gik i af tøj og hvordan jeg ellers så ud. Så jeg kan virkelig godt forholde mig til det du skriver.

      Vi må bare huske på, at ligegyldig hvad man vejer, så får man det bare bedre af at føle, at man gør noget ud af sit udseende, og tøj (og hår) har for mig bare altid været en vigtig måde at udtrykke mig på. Der er sgu velvære i at føle, at man klæder sig godt - og så kan man så småt klare meget mere igen!

      Tusind tak fordi du er her, og tak fordi du vil blive!

      Kæmpe knus,
      Rikke

      Delete
  6. don't care about what people say about your weight loss. this is your life and you know the reasons about this new life.
    I had the same issues with food and stuff years ago and I understand the importance of feeling healthy with a body that 'responde' well.
    And remember that you have a great personality, you are strong and sooo cute and this come out when I see your pictures and came out when I met you in NYC- and this comes before your size or weight!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Thank you so much, sweetie! Your words mean a lot to me xoxo

      Delete
  7. Du er så sej, Rikke. Jeg er selv igang med en vaneændring og er f.eks. blevet vildt glad for (i hvert fald de fleste dage!), at komme i fitness - noget som jeg i hvert fald ikke var for bare få år tilbage af forskellige selvbevidste grunde... Og det er så rart, for jeg kan virkelig mærke, at jeg får det bedre med mig selv, for hver gang nærmest. Og mine knæ er glade for det også - hurra! (Jeg ved ikke om du kan huske, at jeg før har skrevet, at jeg har haft problemer med mine knæ efter at jeg er startet med at arbejde i en tøjforretning).

    En ting er sikker - jeg har i hvert fald også tænkt mig at blive ved med at følge med. Du er min første inspirationskilde til at elske mig selv, som jeg er. Jeg kan, ligesom Lise, også tydeligt huske den første aften, jeg faldt over din blog og at jeg skrev en mail til dig om, hvor vildt det var for mig, at have fundet et sted på nettet, som jeg kunne relatere mig til. Dengang troede jeg vel lige knapt nok på, at jeg egentlig fortjente pænt tøj i min garderobe.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det kan jeg godt huske, Malene. Og mine knæ er virkelig også glade for det! Det er hårdt at stå i butik, det er der mange der ikke ved. Fedt at høre, at du også er igang. Det er sgu rart at gøre noget godt for sig selv, og hvis det betyder fitness, så er det jo lækkert at man endda bliver glad for det!

      Jeg er rigtig glad for at du stadig vil følge med, og det er vildt at tænke på, at jeg har inspireret dig også - og at du endda har startet din egen blog. Nogle gange glemmer jeg måske lidt, at det ikke bare er en skærm jeg skriver til, men at rigtige mennesker følger med, og at de rent faktisk kan forholde sig til det jeg skriver om. Det er dejligt at vi efterhånden er flere og flere der "springer ud" og tør vise os som vi er, og tør kræve det tøj og den anerkendelse vi fortjener. Jeg har tillid til udviklingen indenfor den danske plus-size branche efterhånden.

      Stort thumbs up til dig og mange tak for dine søde ord! <3

      Delete
  8. Du er så pisse sej at du har tabt så meget. RESPEKT!

    ReplyDelete
  9. I totally agree with my previous commentators! (google translate told me everything)
    I should write exactly this post in my blog! It's so superbly refreshing and uncomplicated and at the same time it says everything. I didn't find the right words, but you did.
    Thank you!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Thank you so, so much. I am truly overwhelmed by all the kind, inspirational and encouraging words I'm receiving here today. Thank you!

      Delete
  10. Hej Rikke!

    Du er simpelthen så sej! Ikke kun fordi du har tabt dig, men fordi du har fundet motivationen, til at opretholde en sund og balanceret måde at leve dit liv på:)
    Uanset hvor slank du bliver, så vil jeg blive ved med at følge med på bloggen, og det er ikke kun det faktum at du uden sammenligning har skrevet danmarks bedste plus-size blog, men af den simple grund at du har en pissefed tøjstil.. og det er jeg sikker på at du vil blive ved med at have uanset om du er en størrelse 44, eller 54.

    Endnu engang, tak for indblikket i din skønne og inspirerende garderobe og livsstil:) Det er herligt at følge med.

    -Ida T.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ih, tusind tak for din kommentar, Ida. Det er simpelthen helt vildt med al jeres støtte og søde ord. Det betyder mere end du tror! :-)

      Delete
  11. Hi Rikke! I am not from the blogging world but I discovered about a year ago that there are some fantastic blogs aimed and curvaceous women such as myself. I stumbled upon yours by chance and have become an avid reader. Your blog is very inspirational and has definitely helped me become bolder with my fashion choices and has also made me feel better about myself. You look great and always stylish no matter what size but I have to say the weight loss is amazing! Keep going with the blogs as I like many others really enjoy hearing your take on fashion. Best Wishes Sharon.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hi Sharon, thanks so much for your comment! I can't say how awesome it is to hear from my readers. I'm so honoured to hear that I have inspired you, and it's feedback like this that keeps me going! Thank you!! xo

      Delete
  12. Hvor er det sejt! Thumbs up til dig. :D

    Jeg kæmper selv med vægten, for mit hoved vil bare ikke acceptere at jeg er en plus size, og det er trælst! Hvorfor kan man ikke bare acceptere i sin hjerne, at nogen mennesker skal være tynde og andre tykke?

    Jeg er måske ikke i den "store" ende af skalaen, men jeg føler det som om at jeg vejer 1 ton hver gang jeg glor mig i spejlet. :/ Hvordan vender man den indstilling?

    Derudover.. Dit outfit på det nederste billede... Hvor kan man få det, for det er jo vildt flot!

    Hilsen en 42 øverst og 46/48 nederst. :)
    - Og nu også en fast læser ;)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Tenna,
      mange tak! Det kræver også virkelig noget arbejde at finde selvtilliden og accepten frem, for det er jo ikke fordi vi bliver hjulpet på vej af medierne, som hele tiden bombarderer os med billeder af photoshoppede modeller og kendisser. Og ingen ser sådan ud i virkeligheden! Jeg tror man aktivt skal træffe et valg om, at man ikke længere vil styres af tankerne om, hvordan man selv tror man burde se ud (på baggrund af hvad vi møder i vores hverdag), og simpelthen gøre sig bevidst om, at man kun har ét liv og én krop. Og skal den stå i vejen for vores lykke? Skal vores tøjstørrelse virkelig afgøre vores værd? Gider vi spilde tid, energi og kræfter på at hade den? Jeg gider ikke. Men det har taget lang tid at nå dertil. Det har virkelig hjulpet mig at læse blogs af andre plus-size piger, som selv accepterer deres kroppe og klæder sig derefter. Tjek evt. mine anbefalinger ude til højre.

      Nederdelen og jakken er begge fra Asos! Der burde være et link til jakken på et af mine nyeste indlæg, og nederdelen kan du søge dig frem til med noget "lace skaterskirt" :-)

      Tak fordi du læser med!
      Mange hilsner fra Rikke

      Delete
  13. Hej Rikke.

    Jeg er ikke den største blogfølger, jeg er så meget bagud at jeg slet ikke har fanget eller forstået den trend endnu. Det sker dog jeg kommer forbi her en gang imellem.

    Jeg er også af den holdning man kan være skøn i alle størrelser, og ud fra dine billeder vil jeg påstå at du har fundet din skønneste størrelse nu. Virkelig flot figur, men allermest så fremtræder dit ansigt helt fantastisk nu. Så tillykke... ikke med vægttabet i sig selv - men i at have fundet vejen til en glad krop.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hej Tina,
      mange tak for din kommentar! Jeg er også rigtig tilfreds, især med det der foregår oppe i hovedet - jeg tror at den største forandring er sket netop der. Og så kommer den glade krop frem!

      Delete
  14. Hey girl, I think it's a great achievement. you can be very proud of yourself. I thought something was different;o) ... and it was not only the hair. ;o) I really love your edgy style and I am a faithful reader of your blog, no matter what size you are. You go girl!! you look fab! (...but to me you looked gorgeous as well, before) you have to be a bit careful with those compliments these days, but I hope you know what I mean.;o)
    I'm a size 22/24 myself and I wouldn't mind loosing 1,2 sizes, ... if I wouldn't love food so much!;o)) haha!! I feel great and I get a lot of inspiration of the fashion blogs (like yours) I'm following, how/what to dress etc.
    have a lovely weekend!
    Kerstin xxx

    ReplyDelete
    Replies
    1. Thanks so much, Kerstin! I love food too, haha. It's all about being happy in your own skin, and honestly I do still eat burgers and chocolate and cakes and icecream... and and and ;-) I'm so happy that my style inspires you and it's comments like these that keep me going! Thanks again and have a great weekend (sorry for the late reply) ;-)

      Delete