Apr 16, 2016

Sporty Chic i Yoek jakke og skjortekjole under blomstrende kirsebærtræer


Miss Y Loves Yoek Lace Baseball Jacket & Miss Y Loves Yoek Striped Shirt Dress (c/o Yoek) //Zizzi Necklace // Adax "Henny" Chain Detail Bag (c/o Adax) // Adidas Sneakers // Urban Decay "Liar" Lipliner // Too Faced Melted Lipstick in "Chocolate Honey"

Alléen med kirsebærtræer på Bispebjerg Kirkegård er et tilløbsstykke hvert forår, når blomsterne står i fuld flor. De smukke, lyserøde træer danner en flot baggrund for ethvert billede, og som alle andre, måtte Karina fra Copenhagen Curves og jeg skyde outfits i de flotte omgivelser. Der er ikke meget der kan få mig tidligt op om morgenen, men lækkert tøj og løfte om flotte billeder, kan tilsyneladende godt lokke mig ud af fjerene. I hvert fald stod Karina og jeg klar til at skyde billeder i går morges, inden at alléen gik fra lyserød til sort af mennesker. 

Mit outfit er fra det hollandske plus-size-mærke Yoek, og det er første gang at jeg har prøvet noget af deres tøj. Jeg mindes at have set navnet før, vist nok da jeg var på Curvy-messen i Berlin sidste år, men jeg fik aldrig undersøgt det nærmere. Yoek er hovedkollektionen, men de har desuden sublabels, bl.a. Black Label og Miss Y loves Yoek. Især Miss Y har fanget min opmærksomhed. Som altid er det ikke hele kollektionen der falder i min smag, men der er adskillige unge og trendy items, som er lige mig, og derfor valgte jeg også to ting derfra.

Baseballjakken er cool, men har feminine detaljer, som fx blonder på forsiden. Jeg er vild med længden, og at den kan bruges både til jeans eller til kjoler.

Kjolen kommer til at hænge på mig hele foråret og sommeren. Jeg er simpelthen så glad for den! Den har et oversize snit og er lidt længere bagpå, og så er den lavet af en skøn blanding af bomuld og polyester, som er let og behagelig at have på.

Sammen med et par Adidas sneakers og min nye Adax taske, blev det til et fint og sporty chic outfit, som passede perfekt til en dag med presseevents, som I kan se glimt af på min Instagram-profil @stickysweetdanish.

Et lille tip: Kirsebærblomsterne skulle være på deres flotteste denne weekend, så det er med at komme afsted, hvis I også vil snappe smukke billeder og nyde synet af et lyserødt blomsterhav.

Tøj og taske er modtaget til test og anmeldelse af hhv. Yoek og Adax, men jeg bliver ikke betalt for indlægget og holdningerne er mine egne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[English Summary]

Yesterday, Karina from Copenhagen Curves and I went to see the Sakura cherry blossom trees in Copenhagen at Bispebjerg Cemetary and snap outfit pictures. Not much can make me get up early, but a great outfit and a promise of beautiful pictures will do the trick.

I love how my Yoek baseball jacket and shirt dress came together for a sporty chic look with my new Adax leather bag and a pair of Adidas sneakers. A perfect outfit for a day full of press events, as you can see on my Instagram @stickysweetdanish.

The clothes and bag have been received for test and review, but I'm not being paid for the post and the opinions stated are my own.

No comments:

Post a Comment