Jul 2, 2016

{BEAUTY} Babyliss Ionic Wet & Dry Straightener Review


Babyliss Ionic Wet & Dry Straightener (c/o Babyliss)

Som I sikkert har bemærket, især hvis I følger mig på Instagram (@stickysweetdanish), er jeg sprunget ud som beautyblogger også. Det er jeg, fordi min interesse er vokset i den retning. Jeg har altid været glad for beauty, hudpleje, makeup, hårpleje mm., men mit fokus på det er blevet endnu større. Det fede ved beauty er, at det ikke er størrelsesfikseret eller -begrænset - beauty er for alle, alle aldre, alle køn, alle størrelser. Jeg håber at I vil tage godt imod de kommende beauty-indlæg og lægge en masse kommentarer med ønsker om og forslag til, hvilke ting I godt kunne tænke jer, at jeg tog op på bloggen (fx hverdagsmakeup, beauty-favoritter, hårpleje mm.).

I dag har jeg fornøjelsen af, at anmelde et glattejern fra Babyliss. Glattejernet hedder "Ionic Wet & Dry", og som navnet afslører, har det ioniske plader. Ioniske plader sørger for, kort fortalt, at man kan glatte sit hår med mindre varme, hvilket beskytter håret i højere grad. Den ioniske belægning gør, at fugtigheden i håret minimeres, håret bliver blankt og glat uden krus. 

Jeg har læst lidt op på det, og har fundet frem til, at ioniske plader især er velegnede til fint og ødelagt hår, som i forvejen ikke har brug for meget varme, hvorimod folk med kraftigere hår, kan have brug for, bedre selv at kunne justere varmegraderne. Og det var netop min oplevelse.

Mit hår er meget kraftigt - omend jeg selv synes jeg er blevet tyndhåret med alderen, fordi jeg, som mange andre, har smidt meget hår i mine 20'ere. Selvom glattejernet kommer med en temperaturindstilling og jeg forsøgte mig med den højeste temperatur, levede det desværre stadig ikke op til mine forventninger. Men så prøvede jeg det på min mor, som har meget fint hår. Og her virkede det helt perfekt! Jeg endte altså med at give det videre til hende, og hun er simpelthen så glad for det og synes at det er det bedste glattejern hun har prøvet. Som med så mange andre ting, afhænger det altså helt af din type hår og de forventninger du har til glattejernet. Min anbefaling lyder derfor, at dette glattejern er perfekt til fint og tyndt hår, men måske ikke er så godt til kraftigt hår, som i øvrigt også er lettere slidt og stridt af en del afblegning.

Hvad er jeres yndlingsglattejern? Jeg ved at mange sværger til ghd, men kom endelig med jeres input alligevel!

Glattejernet er modtaget til test og anmeldelse af Babyliss, men jeg får ikke løn for indlægget og holdningerne er mine egne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[English summary]

I tried and tested the Babyliss Ionic Wet & Dry Straightener, but found that it works better on fine and thin hair. My hair is quite thick and coarse, do to a lot of bleaching, and this straightener wasn't for me. However, it worked wonders on my mom, who's hair is fine.

What's your favourite straightener? I know a lot of people swear by ghd, but I'd love to hear your inputs!

The straightener was gifted for test and review by Babyliss, but I'm not being paid for the post and the opinions stated are my own.

No comments:

Post a Comment