Aug 27, 2016

{GIVEAWAY} Dove Regenerate Nourishment Shampoo, Conditioner & Serum In-Oil



For noget tid siden modtog jeg en af de nyeste af Doves hårplejeserier, nemlig den lækre Regenerative Nourishment-serie, som består af shampoo, conditioner og serum. Jeg har testet den og er klar med min anmeldelse - og så kan du vinde hele serien længere nede!

Hårplejeserien er især målrettet mod hår som ofte bliver udsat for skadelige eller mindre gavnlige processer. Så hvis du, ligesom jeg, er mere eller mindre afhængig af at skifte hårfarve, afblege håret eller ofte bruger glattejern, krøllejern eller lignende, så er serien lige noget for dig.

Dove Advanced Hair Series Regenerate Nourishment indeholder bl.a. Red Algae og Keratin NutriComplex, som skulle sikre stærkere, blødere og mere medgørligt hår. Røde alger siges at være gode for hud, hår og krop og skulle bl.a. medvirke til bedre hårvækst. Doves Keratin NutriComplex er ligeledes designet til at styrke og pleje håret fra yderst til inderst. Keratin er et protein der findes naturligt i cellerne i vores hår – det holder dem stærke, elastiske og sunde. Men med tiden vil mængden af keratin i håret mindskes af sig selv, og efterlade håret skørt og tørt.

Dove Regenerate Nourishment indeholder dog også sulfater, hvilket er meget typisk i sæber - det er dét der får dem til at skumme og fylde. Der er delte meninger om, hvorvidt sulfater eliminerer den gavnlige effekt, som keratin har på håret, men med mindre du har ekstremt fint hår, hår der har tendens til at "klaske" eller ekstrem sensitiv hovedbund, så er det ikke nødvendigvis noget du behøver at bekymre dig om. Især ikke når det gælder produkter i denne prisklasse. Gør du det alligevel, så tipper den søde Nelle Noell om, at man engang om ugen kan vaske håret med sulfatfri shampoo og på dén måde udligne effekten.

Jeg har som sagt testet Dove Regenerate Nourishment-serien, som består af tre produkter: en shampoo, en conditioner og en leave-in serum til håret, og jeg synes det er nogle rigtig fine produkter til en god pris. Shampooen er drøj og nem at arbejde ind i håret og ligeledes virker conditioneren også lækker. Efter brug kan jeg sagtens rede mit hår igennem (hvilket ikke altid er tilfældet uden hårkur), men med serummet oveni bliver det en endnu skønnere oplevelse. Mit hår bliver blankt, blødt og nemt at rede og style. Produkterne dufter også dejligt, hvilket altid er en bonus i min bog. Dove Advanced Hair Series Regenerate Nourishment-serien forhandles bl.a. i Matas og i større dagligvarebutikker og koster 50-60 kr. pr. produkt.

Hvis du kunne tænke dig at vinde hele serien til dig selv eller en veninde/din mor/søster eller nabo, så skal du være følger af min Facebookside (du finder den HER) og lægge en kommentar på DETTE INDLÆG, hvor du skriver, hvem du gerne vil forkæle med hårplejeserien. Deadline er mandag d. 5. september kl. 15 og vinderen offentliggøres på min Facebookside samme aften, så husk at følge med! 

Pøj pøj allesammen :-)

Sticky Sweet Beauty Tip: Jeg vasker altid mit hår to gange - første gang for at vaske stylingprodukter, fedt mm. ud og anden gang for at det får shampooens gavnlige effekt. Til gengæld vasker jeg kun hår ca. to gange om ugen!


Produkterne er modtaget i gave til test og anmeldelse, men indlægget er ikke sponseret i form af løn og holdningerne er mine egne.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

(English summary)

I'm reviewing the Dove Advanced Hair Series Regenerate Nourishment series and am giving a whole set away to one lucky winner - sadly you can only participate if you're a Danish citizen, sorry.

1 comment:

  1. Til min mutti som lige er fået fra næsten sort hår til helt blond som et led til at blive helt hvidhåret. Det har godt nok tæret på høret men det ser godt ud:)

    ReplyDelete