Oct 25, 2016

[LIFESTYLE] Mosterliv, kapitel 1: Om min nye rolle og børneindretning fra Mr. Maria

Mr. Maria "Brown XL" Lamp (c/o Mr. Maria)

Nogle af jer ved måske fra min Instagram (@stickysweetdanish), at jeg blev moster til en lille dreng tilbage i marts. Min nevø, lille M, er (selvfølgelig) noget af det sødeste, og de sidste 7 måneder har været en lærerig oplevelse for hele min familie, da min søster er den første der har fået barn. Min nye rolle som moster er både sjov og skøn, og jeg elsker at komme på besøg hos min søster og svoger i Odense. Hvor det tidligere var hunden der fik mest opmærksomhed, er det nu den lille jeg kaster mig over, så snart jeg træder ind ad døren. Jeg har ellers ikke været så skør med børn og har hverken den store erfaring med dem, eller trang til selv at få dem lige umiddelbart, men min nevø har vendt godt og grundigt op og ned på min tilgang til småbørn og jeg er overdrevet smitten med ham. Lige som jeg tror, at mit hjerte ikke kan rumme mere, bliver min kærlighed til ham bare større og større. Det er en vild følelse, og jeg er så glad for at opleve den. Derfor føles det også naturligt at inkludere dén del af mit liv på bloggen nu, hvor jeg har intentioner om at lade den favne bredere og give jer lidt mere indblik i flere aspekter af mit personlige liv. Jeg håber at I vil tage godt imod disse nye kapitler om mit liv som moster!

Lille, søde M er altid i mine tanker - så meget at jeg ikke kan gå ind i nogen butik med børneting, uden at jeg liiige skal kigge. Derfor var det også helt fantastisk at støde på de søde børnelamper fra hollandske Mr. Maria, da jeg besøgte Holm og Bertung. Jeg vidste med det samme, at "Brown" måtte hjem og bo hos lille M. Det havde min design- og boliginteresserede søster heldigvis ikke noget imod, som I også kan se på hendes Instagram @jannieklint.

I torsdags fik jeg så fragtet hr. Bjørn til Odense, og fik installeret ham på min nevøs værelse, hvor Brown nu holder til på en lille stol. Han ser måske noget mut ud, men det er vist fordi han ikke kan lide regnvejr, og det er der jo meget af for tiden - der bor endda skyer på værelset. Til gengæld har han allerede nu fået en ven i elefanten, ligesom der også lyser et sødt budskab op på lystavlen fra A Little Lovely Company, som han passer så fint til.

Bjørnelampen er lavet af Polyethylene, den er 52 cm høj, vejer 2,5 kg og er en LED-lampe, hvor lysstyrken kan reguleres. Brown er altså en robust fætter, som kan tåle at blive tumlet med, han bliver ikke brandvarm og han kan være et lys i mørket, skulle de små størrelser have brug for det. Derudover er han jo så absurd nuttet og slet ikke til at stå for - akkurat som alle de andre ting jeg allerede har foræret min lille nevø.

Kan I nikke genkendende til det? At man går totalt i moster mode og strør om sig med gaver? Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være!

Lampen har jeg modtaget i gave af Mr. Maria til test og anmeldelse, men indlægget er ikke sponseret i form af løn og holdningerne er mine egne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[English summary]

In March I became an auntie for the first time, and I haven't been able to stop spoiling my nephew rotten since. The latest addition to my ever growing list of gifts is the adorable "Brown" LED lamp from Dutch brand Mr. Maria. He's now lighting up little M's room and making new friends with the elephant. 

Can you relate to the feeling of not being able to stop going into auntie mode and buying everything in sight for your little nephews and nieces? I have a serious problem restraining myself!

The lamp was gifted for test and review by Mr. Maria, but I'm not being paid for the post and the opinions are my own.

No comments:

Post a Comment