Nov 17, 2016

[BEAUTY] Copper Love: ghd platinum styler premium gift set


ghd platinum styler premium gift set copper luxe collection - 2099 DKK

Jeg ved godt, at det nærmest er en forbrydelse... især nu, hvor jeg også er beautyblogger. Men jeg har en indrømmelse: Jeg har aldrig før ejet et ghd-glattejern!

Jeg har naturligvis prøvet et, da stort set alle mine veninder ligger inde med et eksemplar, ligesom de fleste frisører jeg har besøgt, har brugt ghd. Så jeg har naturligvis vidst hvor gode de er, men jeg har altid tænkt, at jeg sagtens kunne nøjes med det glattejern jeg havde derhjemme. Og det kunne jeg jo også i og for sig, nok fordi, at jeg alt for sjældent har glattet mit hår helt igennem og jeg meget ofte bare har sat det op - især da jeg havde længere hår end nu. Det er egentlig ret sjovt, for af en som går så utrolig meget op i mode og skønhed, og som elsker at lege med sit udtryk og sin hårfarve, gør jeg utrolig lidt ud af at sætte mit hår til daglig. Ikke at forveksle med, at jeg er ligeglad eller at jeg ikke bruger masser af produkter, men jeg giver vist bare lidt for hurtigt op i forhold til, at lege med nye måder at style mit hår på. Det skal der laves om på, og derfor bliver det også et af mine nytårsforsæt, at jeg skal blive bedre til at style mit hår!

Det bliver uden tvivl nemmere, nu hvor jeg er den heldige indehaver af ovenstående sæt. Ærlig talt, så ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg har levet uden et ghd-glattejern nu, hvor jeg ejer et. Fra det lækre design til det behagelige grib og hvor hurtigt det bliver varmt, til at det holder temperaturen på 180 grader, da det er bedst for håret, og glider så nemt igennem, som ingenting. Selv i mit stride, smadrede hår. At det så oven i købet er i den lækre sæsonaktuelle kobberfarve, som jeg elsker, gør det blot endnu bedre. Hvis I leder efter gode julegaver i år, så er dette sæt med to eksklusive neglelakker fra NailsInc, en Volume Foam og en varmeresistent taske, et oplagt bud til én I virkelig vil forkæle, og I finder det hos Matas HER og Stylebox HER, hvor I også kan finde andre gavesæt og stylingtilbehør fra ghd. 

P.S: Neglelakkerne er også virkelig fine og perfekte til julefrokoster og fester!

Sættet er modtaget i gave, men indlægget er ikke sponseret i form af løn og holdningerne er mine egne.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[English summary]

I don't know how I've survived this long without owning a ghd straightener. Now that I own this Copper beauty, I can't imagine my life without it. From the sleek design to the perfect grib and the way it just glides through your hair with such ease - even in my coarse and tired hair.

This Luxe gift set including two NailsInc nail polishes, a Volume Foam and a heat resistant bag will make an awesome Christmas present for someone you really want to spoil!

The set was gifted but I'm not being paid for this post and the opinions are my own.

No comments:

Post a Comment