Nov 23, 2016

[BEAUTY] Oktobers favoritter til håret


Organic Hairspa Wax Spray | Björn Axén Repair Shampoo & Conditioner | Maria Nila Salty Mist | Wella Eimi Dry Me & Sugar Lift

Som lovet i indlægget om oktobers hudplejefavoritter (HER), følger nu mine favoritter til håret fra oktobermåned. 

I har nok gættet efterhånden, at jeg går ret meget op i mit hår, eftersom jeg altid leger med farve og længde, og derfor gør jeg også meget ud af at pleje det. Fra første gang jeg prøvede dem, var jeg derfor heller ikke i tvivl om, at Björn Axéns Repair Shampoo & Conditioner, ville blive nogle favoritter. Fra det smukke design (ja, det ER altså vigtigt!), til den skønne duft af arganolie og lavendel, er det en serie man bliver afhængig af. Håret efterlades blødt, let og luftigt, og personligt har jeg svært ved at holde nallerne fra det når det er nyvasket. Serien indeholder ligeledes en lækker Deep Conditioner hårmaske. Björn Axén laver også gode stylingprodukter, og forhandles bl.a. hos Matas.

Speaking of stylingprodukter, så er jeg lidt af en produktjunkie. Jeg ELSKER stylingprodukter til håret og tester derfor altid på livet løs, når jeg støder på nye, spændende produkter. I oktober var ovenstående nogle af dem, som jeg oftest greb til. Organic Hairspa havde jeg ikke tidligere stiftet bekendtskab med, da jeg blev præsenteret for brandet hos Soil Agency, men da jeg så denne Wax Spray, måtte jeg prøve den. Jeg har nemlig tidligere været ret vild med dry wax. Denne her er ikke dry, og den er en heftig fætter, som man virkelig ikke må overdosere. Når det er sagt, så er den superfed at lege med i stedet for almindelig voks. Jeg bruger den i spidser og længder til at give mit hår definition. Organic Hairspa forhandles i frisørsaloner og I kan læse meget mere om dem hos Icon Hairspa.

Saltvandsspray er noget jeg længe har brugt, da jeg elsker det matte, rå look, som man kan opnå med det. Lidt beachy/trashy, you know. Jeg er vild med svenske Maria Nila, som I fx også er stødt på i dette indlæg, og deres Salty Mist er ingen undtagelse. Jeg bruger den både i håndklædetørt hår inden føntørring, eller i tørt hår for ekstra definition. Maria Nila forhandles bl.a. hos Beautycos og Stylebox.

Eimi er en professionel serie fra Wella, som forhandles i frisørsaloner. Serien er netop blevet updated og udvidet, og jeg blev bl.a. introduceret for deres Sugar Lift til et event for noget tid siden. Den fungerer lidt ligesom en saltvandsspray, bortset fra at den er med sukker og giver glans, ikke mathed til håret. Virkelig cool! Ligeledes er deres Dry Me tørshampoo blevet en vinder herhjemme. Jeg er afhængig af tørshampoo og tester på livet løs forskellige brands, og må sige, at dette absolut er en af de bedste jeg har prøvet indtil videre. Den gør ikke håret hvidt, den tynger ikke og den har ingen krads lugt. Selv når jeg har vasket hår, kan jeg finde på at bruge den som stylingspray også.

Det var altså mine favoritter til håret i oktober måned - har jeg overset nogle? Læg endelig en kommentar med jeres yndlingsprodukter!

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

[English summary]

These were my haircare and hairstyling faves from October, let me know if I've missed any and please tell me which some of your favourite products are?

No comments:

Post a Comment